ASSA ABLOY MOTOR-/MAGNETLÅSE


Ruko motorlåsløsninger har et stort og bredt anvendelsesområde, der spænder fra indvendig sikkerhedsaflåsning til udvendig skalsikring og andre steder, hvor der er brug for elektromekanisk aflåsning med høj sikkerhed.

Motorlås funktionerne er specielt velegnede som sikkerhedsaflåsning. Til områder hvor der kun er brug for høj sikkerhed periodisk, fx i nattetimerne, anbefales en motorlås, der kan fungere sammen med en magnetlås eller et el-slutblik for at håndtere kraftig trafik i fx dagtimerne.

Motorlåse kan med fordel anvendes sammen med adgangskontrolanlæg, tænd/sluk ure, tidsstyrede og fjernbetjente døre, brandalarmeringsanlæg og lignende.

Ruko magnetlås funktioner er specielt velegnede som dagaflåsning i virksomheder og institutioner, hvor der ønskes meget kort reaktionstid fra låsen. Magnetlåse giver let og problemfri persontrafik rundt i bygningen.

Magnetlåse kan anvendes i forbindelse med adgangskontrolanlæg, tænd/sluk ure, tidsstyrede og fjernbetjente døre, brandalarmeringsanlæg og lignende.

Flere magnetlåsmodeller opfylder samme mekaniske krav som godkendte låsekasser.

Download brochure her